Mit italienske paradis

Har fundet mit italienske paradis! Det ligger lige der på 2nd Avenue, hvor jeg hver dag går til og fra arbejde. Butikken er fyldt med skiner, pølser, ost - og alt muligt andet lækkert! Det bliver vist min nye yndlingsbutik, når jeg skal forkæle mig selv!

Lejligheden derimod er ikke ligefrem et italiensk paradis, men italiensk det er det! Sofie og hende kæreste, Mads, passer Lincoln her i weekenden, mens jeg tager på træningslejr. De har derfor lejet deres værelse ud indtil på mandag via Airbnb. Derfor er der netop trådt 4 italienere ind ad vores dør: 3 mænd, 1 kvinde.  Kvinden og to af mændene bliver og sover her i nat - og ja, netop de 3 taler ikke ét ord engelsk. Det skal nok blive fornøjeligt…! Alle mine fordomme bliver ligesom bekræftet med det samme: Italienere kan ikke tale engelsk, og de råber i stedet for at tale.
Jeg smutter jo heldigvis i morgen tidlig, og så har de lejligheden for sig selv ind til søndag.

Amerikansk Håndbold

Efterhånden er jeg en del gange gået forbi folk, der spiller amerikansk håndbold. De sniger sig åbenbart kun ud, når vejret er godt! Men I skal da have lov til at se, hvad der foregår, så har taget et par billeder.

Den typiske amerikanske håndboldspiller er en ung fyr med basket-shorts og en stor t-shirt.

Den forreste mand er selvfølgelig en squashspiller, men lige bag ham er det rigtig interessante!

Hvis det ikke er nok, kan du se mere her (og JA det er åbenbart en "rigtig" sport!): US Handball Association

I dag har jeg tilbragt aftenen sammen med Rasmus og Cecilie på den store sten i Central Park med et pizza-slice i hånden. Ikke videre sundt, da det både omfattede transfedtsyrer og solbadning, men vi hyggede os, og det er det vigtigste!

Findes der bedre (og flottere) kolleger end de to?

Den gode mandag

Mandag er normalt den dumme dag i ugen. Der er så fordærdelig lang tid til weekenden, når man rammer mandag morgen. Sådan har jeg i hvert fald tit haft det, men ikke igår. Det var en rigtig god dag med spændende arbejdsopgaver og en rigtig hygge-aften med Cille, som lige nu bor ude ved Liz og passer lille Lincoln. Om hunden var glad for at se mig igen kan der slås tvivl om, men vi tøser hyggede os i hvert fald med en klassisk spagetti-kødsovs og Doughs på tagterassen!

 

Hygge med puder, tæpper og Lincoln.

Solnedgang bag Freedom Tower.

Et lille "kig" ud af hullet i den store kurve-stol, hvor vi sad.

En menneskeforladt station kl. 21 en mandag aften.

Dagstur til DC

Håndbold er (ikke overraskende) MEGET anderledes herovre. Når du nævner sporten for en amerikaner, tror han, at du taler om en form for squash, hvor man slår en blod op mod en mur med hånden. Ikke helt den form for håndbold, der menes...

Jeg sidder lige nu i en håndboldhal i DC og sveder. Vi spiller sæsonens sidste turneringskampe, men da efteråret ikke fik så godt for holdet, er kampene i denne weekend uden betydning. Fin træning til de nationale mesterskaber i midten af maj og i hvert fald godt for konditionen ;-)

Første kamp af to er netop overstået med en alt for stor sejr; omkring 20 måls difference. Næste kamp er lidt forsinket, fordi et herrehold, som skal spille inden os, nu sidder fast i trafikken. Er altså også lidt svært at koordinere afgangstidspunkt for en tur, der varer 4-5 timer. Rammer man en kø, kan der hurtigt ryge en time. Men pyt med det, jeg har heldigvis medbragt den skønlitterære bog, jeg fik af mor, inden jeg tog herover, så kan bruge tiden på at læse om dengang, hvor 1/5 af Manhattans befolkning var sorte slaver. Tankevækkende, især når man ser den opdeling, der stadig er i befolkningen. Det er jo primært folk af afrikansk afstamning og med lav indkomst, som bor i de sociale boligbyggerier, der ligger for enden af min gade. 300 år senere og den hvide mand er stadig overrepræsenteret i de pæne kvarterer. 

Vi er nok først hjemme omkring 23 i aften. Signe, Julia og jeg overvejer at forsætte dagens hårde arbejde med en bytur, men nu ser vi lige, hvor hård næste kamp bliver - det er nemlig et noget bedre modstanderhold!

Op ad bakke og ned ad bakke

Der findes både gode og dårlige dage. Hos mig er der heldigvis flest gode fx som i søndags, hvor vejret viste sig fra sin skønneste side. Efter at have sovet længe og løbet en tur tog jeg et tæppe under armen og gik i Washington Square Park. På vejen snuppede jeg lidt morgenmad og frugt med fra Whole Foods, og det blev derfor en lang dag i solen med masser af tid til læsning af skønlitteratur. Det sker bare alt for sjældent!

Så lækkert, at jeg kunne ligge med bare ben, da jeg fandt en plads i læ for vinden!

Hovedreglen for mad: Du må aldrig gå ned på snacks og topping!

I dag har været en af de lidt kedeligere dag. Vejret svinger meget herovre, så dagene hedder nærmest "regn, sol, regn, sol", og i dag er altså en regndag. Det hjælper dog godt på humøret, at jeg havde husket paraplyen i morges.

Smilet kommer frem, når jeg kan gå rundt og lytte til et gammelt afsnit af Mads & Monopolet!

Vådt, vådt.

For ham hjemme i Danmark har den sidste uge også været svingende men på noget mere alvorlig vis. Rasmus kørte i sidste uge etapeløbet Tour du Loir-et-Cher, et løb som han sidste år kørte virkelig stærkt i - selvfølgelig fordi han på daværende tidspunkt lige havde mødt mig ;-) I år gik det dog galt, da han fredag styrtede og brækkede kravebenet. Havde derfor en rigtig trist (og lettere skæv...) kæreste i telefonen, da han sad i ambulancen. Øv, hvor er det i sådan en situation træls at sidde på den anden side af jorden! Heldigvis er det gået fint med operationen, som blev udført af dygtige Dr. Væsel i mandags på Viborg sygehus.

Dejlig lille snapchat lige inden operationen.

Men hvad gør man så, når man er så langt væk og gerne vil glæde sin kæreste? Jo, det jeg i fredags gjorde var at skynde mig ud på The Magnificent Mile i Chicago og handle lidt ind. Derfor kunne Rasmus i går pakke en gave op med lidt af sine amerikanske favorit-godter (Mallo Cups og M&M's med peanutbutter) og en t-shirt, som passer under Rasmus's eget shopping-motto: "Den er blød. Den er let. Den tager jeg!" Desværre var der ingen cheesecake i pakken, for det kan det amerikanske postvæsen ikke lide at transportere. Dette til trods blev pakken vel modtaget og dagen lidt bedre hjemme på Præstekravevej.

Pakke-åbning, hvor jeg selvfølgelig er med på Facetime - vores faste ven i hverdagen.

The Chicago week

En lang og hård uge har fundet sin afslutning her hos mig. Dog har det også været en uge med rigtig meget læring og gode oplevelser. Jeg har været en del af det team, som har repræsenteret Invest in Denmark på verdens største konference indenfor eHealth, nemlig HiMSS15 (Healthcare Information and Management Systems Society 2015). Derfor har jeg tilbragt 5 dage i Chicago sammen med 40.999 andre, der har en eller anden tilknytning til sundhedssystemet. Vi har holdt afsindigt mange møder (gerne et hver halve time) og deltaget i seminarer og networking-arrangementer. Med et program fra 7 morgen til 22 aften har jeg været rigtig træt her i weekenden, men kan heldigvis se tilbage på en succesfuld uge og nogle nye spændende projekter. Samtidig har jeg lært lektionen, at netværk er ALT! Det lang de fleste kommer til sådan en konference for, er at skabe nye kontakter. Eftersom jeg på forhånd absolut ingen kontakter havde inden for sektoren, er mit netværk øget eksplosivt ;-)

Hvem siger, at sundhed er kedeligt? Red Nose Day!
Uder åbningstalen med Alex Gourlay, Direktør for Walgreens.
Rebecca til venstre og Lisbeth i midten.

Eftersom konferencen sluttede torsdag, valgte jeg at blive i Chicago et par dage ekstra på egen regning for at have lidt tid til at opleve byen. Heldigvis valgte Rebecca at gøre det samme, og vi tilbragte derfor torsdag aften sammen med en tur i teateret og en middag. Hvis du får chancen for at se musicalen "The Book of Mormon" så gør det! Det er folkene bag South Park, der har fået idéen, og jeg har sjældent grint så meget! Derudover er det også værd at tage en bådtur i Chicago sammen med deres arkitektur-forening. De bastante og umiddelbart meget kolde bygninger fortæller i virkeligheden en rivende historie. 
Rebecca og jeg har i øvrigt haft god tid til at lære hinanden at kende, da vi pga. lidt administrative problemer hos HiMSS-organisationen har måttet dele hotelværelse. Godt at hun er en sød pige!

Sådan fejrer man en succes!

Rebecca skulle videre og besøge sin søster fredag, så tilbragte fredag og lørdag alene i Chicago. Det var med høj solskin og røde kinder. Helt fantastisk oven på en uge, hvor jeg havde været rigtig meget "på"!

Chicago er kendt som en voldelig by og for sin arkitektur. Heldigvis er sidstnævnte ved at drive førstnævnte ud af banen.

Et ofte besøgt kunstværk i Millennium Park, hvis man er barn, og det er varmt.

Den store bønne ...

… og den obligatoriske selfie!

Find Holger!

Williamsburg er bare hot

Jeg er i Chicago lige nu på en stor sundhedskonference sammen med min kolleger, Rebecca her fra NY og Lisbeth fra DK-kontoret. Vi rejste herover natten til søndag, og eftersom Rasmus rejste hjem fredag, havde jeg hele lørdag alene, hvor jeg kunne lade op til 5 dage med fuldt drøn på. Det gjorde jeg i Williamsburg - et af de rigtig hotte områder i New York!

En lille 2 kilometers tur over Williamsburg Bridge.

To jødiske mænd i en af deres traditionelle dragter. Oftest går i bare i sort med en lidt mere almindelig uldhat.

Bedford Avenue

Lørdag stiller forskellige mennesker små boder op langs Bedford Avenue, hvor de sælger alt mellem himmel og jord. Her kigger en fyr på bøger og gamle plader.

Parkerne er flydte med grupper, der spiller baseball, ligeså snart solen titter frem.

Børnefødselsdag i et grønne er et ret almindeligt syn i byen. Ser sindssygt hyggeligt ud!

Lille fyr i piratkostume

Street art fylder gadebilledet i Williamsburg.

10 fantastiske dage i NY!

Der har været stilhed her på bloggen og det med god grund. De sidste 10 dage har jeg haft besøg hjemmefra. Mor og far landede i Newark lufthavn tirsdag d. 31. marts ved middagstid og ca. 12 timer efter landede Rasmus i JFK. Jeg har derfor haft nogle fantastiske dage med de mennesker, jeg elsker allerhøjest. Mor og far blev indtil søndag, mens Rasmus lige nuppede 5 dage ekstra og derfor tog flyet hjem i går. Kunne skrive side op og side ned om, hvor dejligt det har været at have besøg, men jeg vil i stedet lade billederne nedenfor tale for sig selv. Som du kan se, har vi både besøgt de obligatoriske turistattraktioner, men først og fremmest har vi hygget os i mit "hood", så de alle 3 kunne lære det lidt at kende.

Vi kom på Five Leaves til brunch, ud i Central Park, ind på Times Square og selvfølgelig til en Knicks basketball kamp.

På MoMA, over Brooklyn Bridge, i løbesko i Central Park og med fødderne i vand hos pedicuresalon (mændene nøjedes dog med en fodmassage…)

Burger og chessecake på Junior's, til påskeparade, ved Jane's Carousel, døde på mors og fars hotelværelse og en tur på yndlingsrestauranten Balaboosta.

En "street" far med min hue, Rasmus med den pænere hovedbeklædning, cheesecake til kage-elskeren på Junior's og løbetur i Central Park.

Den famøse bananpandekage til morgenmad, frokost på en café i mit hood, middagslur i Washington Square Park og rooftopbar med udsigt til Empire Building.

Tunge poser efter indkøb i Trader Joe's, is i Little Italy og ægte belgisk på nærliggende vaffel-sted.

Verdens bedste (og mindste) cupcakes, drinks og pizza den sidste aften, løbetur over Willamsburg Bridge (Team Orange for the win!) og doughnuts på Doughs.

Alt i alt var det 10 dage med ondt i fødderne af al den gang og fyldte maver af al den mad. Rasmus fik smagt alle former for amerikansk bagværk: Verdens bedste doughnuts på Doughs (2 gange, da det ikke var nok første gang, da vi var der med mor og far), New Yorks bedste bagels på Ess-a-bagel (også 2 gange), verdensberømt cheesecake på Junior's (ligeledes 2 gange), ligeså verdensberømte pandekager på Five Leaves og  mini-cupcakes, som ifølge kageeksperten absolut slår den almindelige slags! Mor og far fik hygget sig med mig og set mit hood. Jeg fik det skønneste selskab - og en lille smule hjemve. Det var de bedste 10 dage i New York hidtil.