Om hjemve

Taget i betragtning at jeg er et rigtig hjemme-hygge-menneske, så er det ganske utroligt, at jeg endnu ikke har været ramt af hjemve. I dag skete det dog. Årsag: Rasmus (Mygind) var i dag til holdpræsentation med sit hold, Riwal Platform Cycling. Rasmus's største fan, min nevø Asbjørn på 5 år, skulle selvfølgelig derned sammen med farmand. Efter arrangementet skriver jeg med storebror Michael, som kan fortælle, hvad Asbjørn har sagt på vej til præsentationen: "Jeg kommer måske til at græde, når jeg ser Rasmus igen."

Den lille knægt var dog sej og begyndte ikke at græde ved gensynet - det gjorde jeg til gengæld næsten, da jeg hørte om det. Er skønt at vide, at familien derhjemme er så glade for min "Myg", når jeg er så langt væk fra dem alle!

Og måske grunden til at Asbjørn ikke græd var, at han i den grad var dagens midtpunkt. Følger man #riwalplatformcyclingteam på Instagram, har man således i dag kunnet se flere billeder af en lyshåret charmetrold i en lidt for stor Riwal-trøje (som han selvfølgelig fik i fødselsdagsgave af sit store idol). Mon ikke han har fået sit famous moment i denne omgang!

Cykelmagasinet instragrammer ...

… og det samme gør Riwal.

Asbjørn med sit store idol: Onkel Rasmus!

Og nå ja, så var det også dagen, hvor alle praktikanter på konsulatet hjalp til, da 400 Parsons-studerende skulle besøge Finn Juhl-salen til et oplæg om design og bæredygtighed set fra dansk perspektiv. Salen er designet af den danske arkitekt, Finn Juhl, og givet i gave fra Danmark til FN i 1950'erne. Efter mange års omrokering er den netop blevet renoveret og bragt tilbage til Finn Juhl's oprindelige stil, dog med nye input fra danske Kasper Salto og Thomas Sigsgaard. Selvom oplæggene til de studerende var dødkedelige, var det en rigtig god oplevelse at komme ind i salen, som normalt ikke er åben for offentligheden.

Finn Juhl Salen er fyldt.

Modeuge, håndboldtræning og det kinesiske nytår

Den forgange uge har været begivenhedsrig, og der har derfor ikke været så meget tid til at berette om mine oplevelser. Derfor her en lille oversigt over en tur fra prol til modeuge.

Onsdag
Helt klart en ren prol-dag! Vi aftalte at mødes med de to praktikanter fra Visit Denmark efter arbejde. De havde fundet en hyggeligt bar, hvor man fik gratis popcorn med hver købt øl. BONUS! Men som vi ved, er intet her i verden gratis. Vi betalte derfor ved kasse 1 med værdien af vores trommehinder, da der kl. 19.30 blev tændt op for Gotham City Karaoke - en turnering over flere uger, hvor 6 hold dyster mod hinanden. Og hvis det ikke allerede her er klart, at folk, som stiller op til en flere uger lang karaoke-turnering, ikke er helt … normale, så bliver det måske klart på billederne nedenfor ;-)

Alle elsker fællessang...

Kvinde synger kærlighedssang til sin klovn.

Den mand skulle have taget mere tøj på.

Rasmus - nu som kaneramand for deltagerne på scenen!

Torsdag
Men som vejret skifter fra -15 til +5, ligeså gør kvaliteten af det events vi havner til. Cecilie bor hos amerikanske Steven, en mand omkring de 50 år, som arbejder med film og tv. Til tider lidt irriterende for en 22-årig pige, men i torsdags var det heldigt, idet Steven havde to billetter til et afterparty i forbindelse med modeugen. Designeren, som netop havde afholdt sit show til modeugen, hed Cesar Galindo, et for mig fuldstændig ukendt navn, men hans afterparty tager jeg da gerne til! Det endte med en sindssygt hyggelig aften med lækker mad, cocktails og nye bekendtskaber (bl.a. hos JP Morgan - man skal jo networke!)

Lækker mad på The Standard. I betragtning af de -18 grader valgte vi det første og bedste, da vi stod ud af taxaen. Viste sig, at være et rigtig godt valg!

Party at Troy Liquor Bar

Et bilede med designeren - det skal vi da ha'!

Fredag
Altid hyggelige fredag skuffede heller ikke i denne uge. Det startede med det helt store morgenbord på konsulatet og sluttede med lækker 3-treretters sammen med Rebecca og Jannik, to af dem jeg arbejder for i IDK-teamet. Vi besøgte Tribeca Grill, som mest af alt er kendt for at være ejet af Robert de Niro, men som bestemt også fortjener ros for sit kulinariske niveau. "Dyrt?" spørger du måske, men hertil kan jeg svare: "Slet ikke. Der var 3 retter for $25, da denne uge er NYC Restaurant Week." Kan kun blive en god uge, når der både er modeuge OG geniale tilbud på byens high-end restauranter!

Lørdag
Håndbold-tid! Jeg havde efterhånden lidt tabt håbet om, at jeg nogensinde skulle komme til en håndboldtræning herovre. Sygdom og aflyste træninger har præget de sidste uger, men i går skete det!

Metroturen til Hells Kitchen skulle have taget 20 min., men det gjorde den langt fra. F-toget kom overraskende hurtigt, så jeg var glad, da jeg ramte stoppet på W 4th Street. Lykken var dog kort. A-toget, som jeg skulle tage op ad vestsiden var 40(!) minutter forsinket, så da jeg endelig stod på, var klokken 16.20, og jeg skulle vel at mærke være til træning 16.30. Hele historien bliver ikke bedre, da togføreren så, uden at nævne det i højtaleren, vælger at springe mit stop på 50th Street over. Altså ender jeg og de 8 andre i min kupé, som skulle have været af på 50th, på Columbus Circle - 9 blokke fra den high school, hvor træningen foregik. Mig i løb gennem sjappet sne og med håndboldtasken på skulderen. Nu 15 min. forsinket.

Rammer 51st Street, hvor jeg har fået at vide, at jeg skal gå ind ved nr. 525. Alle døre er låste. Det er op ad bakke denne lørdag eftermiddag! Finder min mobil frem for at ringe til Nadia, som jeg inviteret mig med til træningen. Mobilen er tør for strøm. F*ck my life!

Trasker rundt om blokken en 10 minutters tid og har netop opgivet nogensinde at komme ind, da en fyr råber og spørger, om jeg er en af danskerne. JA, dét kan du sørme bande på, at jeg er! Mig ind i en elevator og op til 5. etage. Ikke ligefrem i dette niveau, at vi er vant til at finde vores haller hjemme i DK, men der var ganske rigtig 30 friske mennesker igang inde på "håndbold"-banen. "" skyldes selvfølgelig, at det slet ikke var en håndboldbane. Eftersom spillet er en ukendt sport herovre, foregik træningen på en basketbane med et mål i hver ende. Det skal tilføjes, at det er ret nemt at undgå overtrådt, når man selv bestemmer, hvor stregen går ;-)

Selvom jeg endte med at være 30 min. forsinket, var træningen fin, jeg har ondt i benene i dag og glæder mig til endnu en omgang på tirsdag!

Søndag
Som nogle måske ved, har det kinesiske nytår netop fundet sted. Alle os praktikanter, plus et par af de fastansatte, fandt derfor vores vej ned til China Town for at se det store nytårsoptog. En broget flok gik gennem gaderne på en søndag i solskin.

Er det flok skotter med sækkepiber? Ja, det er. Jeg forstår din forvirring...

I år er det gedens år!

Fri på en søndag - og en mandag.

Mit forrige indlæg kom ud på et tidspunkt, hvor jeg stadig var lykkeligt uvidende om de frygtelige begivenheder, som Danmark har været udsat for i weekenden. Siden jeg sent lørdag eftermiddag tjekkede ind på jp.dk, har meget tid været brugt på at læse nyheder, tjekke opdateringer på de sociale medier og se tv-indslag. Mest af alt for at kunne følge med, omend på afstand, i det der om noget er skælsættende i vores bevisthed.

Det var derfor meget passende, at Line, Rasmus og Cecilie i går, søndag, besøgte 9/11, stedet som netop grundlagde vores bevidsthed om begrebet "terror". Eftersom jeg har planer om at besøget museet sammen med Rasmus (Mygind), når han kommer herover i maj, var jeg ikke med i går, men brugte i stedet dagen på en gåtur til Brooklyn Bridge. Måske den koldeste gåtur nogensinde eftersom det meste af mit tøj var indleveret til vask hos et nærliggende vaskeri. Det var derfor iført to par uld-strømpebukser og et par tights, at jeg gik ud i -10 grader og vind nok til at launche en lille kite.

Turen ned mod Brooklyn Bridge var utrolig smuk med den blå himmel og høj sol. Man møder mange sjove mennesker på gaden i NY fx den ældre dame, jeg gik bagved i går. Man kunne måske tænke, at det var synd for den kære kvinde, at hun er bundet til et stativ på fire hjul, men jeg tror nu, at hun er ganske godt tilfreds, for pludselig, da vi stopper for rødt, åbner hun låget til sine herligheder. Rollatorens lille opbevaringsrum er fyldt med små chokolader. Haps! En enkelt lille fyldt chokolade og hun flyver videre på sin færd.

Den ældre dame og rollatoren, som må være et hvert barnebarns drøm.

Da jeg kommer ned til vandet står det mig klart, at jeg har valgt den helt rigtige dag for min gåtur. Solen glitrer i vandet, hvor små og store isflager fylder rundt under broerne. Alle kender Brooklyn Bridge, og enhver turist med respekt for sig selv skal en tur ud på den store hængebro, som ved sin færdiggørelse i 1883 var verdens længste. Dog vil jeg i denne sammenhæng fremhæve værdien af en gåtur langs vandet mellem Brooklyn Bridge og den mindre kendte lillebror, Manhatten Bridge. Det er et fantastisk syn, når man står lige imellem de to kæmpe bygningsværker, som forbinder travle Manhatten med det urbane Brooklyn.

Til venstre Manhattan Brigde og til højre Brooklyn Bridge.

Brooklyn Bridge i solskin.

Midt i mit fine photoshoot kommer en ung mand op til mig og spørger, om jeg ikke vil være med til at tage billeder sammen med ham. Han hedder Pedro, kommer fra Spanien og er i New York et par dage efter måneders rundrejse i USA. Sammen hopper vi over hegnet og går ud til nogle gamle betonpæle, der står i vandkanten. Lynhurtigt står Pedro oppe på en pæl og poserer, mens jeg tager billeder. Efter lidt tid bytter vi plads, og resultatet kan I se nedenfor. En hyggelig lille stund er slut, og vi siger pænt farvel. Endnu et sjovt menneske, som man kan møde i NY.

På en pæl med Manhattan Bridge i baggrunden.

På et ben - kraftigt opfordret af den ukendte Pedro.

I dag, mandag, har været en dag i selvforkælelsens tegn i anledning af Presidents Day, en af de store nationale helligdage. Sofie, Cecilie, Line og jeg var en tur på Five Leaves, en restaurant i Brooklyn, kendt og berygtet for sine afsindigt gode pandekager. Vi blev ikke skuffede, men gik derfra efter hver vores omgang Moroccan Eggs (uha for en chili!) og en delt portion pandekager med en stor klat kanel-smør.

Og ja, det røde er chili og ikke peberfrugt...

Lækkert. Lækkert. Lækkert!

Det lader til, at man nærmest ikke kan have en fridag i New York uden at få tekstiler mellem hænderne. I hvert fald ikke sammen med de her piger! Propmætte gik vi lidt længere ned ad gaden for at besøge endnu et kendt og berygtet sted: beacon's closet. En kæmpe butik fyldt med det lækreste genbrugstøj! Der er alle de store mærker og alle former for design. Du kan få læder, silke og uld til rigtig gode priser, så længe du kan leve med, at det er brugt. Men hvem kan ikke det? Som Cecilie siger: "Genbrug er jo godt for miljøet!" Måske det blot er endnu et krumspring for at undskylde det store behov for shopping, som ligger i alle os kvinder, men i hvert fald har vi besluttet, at det er slut med billigt l*rt fra H&M, så længe vi kan få rigtig god kvalitet til de samme penge.

Cecilie på vej ind i genbrugets Mekka.

Læder, silke, uld - og meget mere!

Snapshots fra den forgangne uge

Filmoptagelser i mit hood

Der render et filmhold rundt i Rivington Street for tiden. Hvem ved, måske er det den næste store Hollywood-film, der bliver skudt.

Da Cecilie blev låst inde på toilettet

Vi havde haft en lille anelse om, at det muligvis ville ske. Da vi flyttede ind i lejligheden, var håndtaget til toilettet klistret til med gaffatape, som i det store rengøringsshow naturligvis blev fjernet. Det resulterede desværre i, at døren gik i baglås, mens Cecilie var inde på den anden side. Efter megen nøje og besvær - og et par skruetrækkere lånt ved naboen - fik vi låsen afmonteret og døren op. En plastik-dims var knækket, så vi skal ud og købe et nyt håndtag. Indtil nu er hullet lukket med … ja, gaffatape!

Oh no! The Cats are closed!

Jeg skulle lige nøjagtig nå at lave min anmeldelse af min yndlingscafé, inden den lukkede. Skæbnens ironi. Heldigvis er det kun midlertidigt i forbindelse med et ejerskift, men jeg er stadig på grådens rand. Håber, at jeg snart kan nyde en kop kaffe der igen.

Freedom Tower at night

I går fik Cecilie lokket Line og jeg med på shopping. Jeg var ikke helt i hopla, så det blev mest af alt som tilskuer. Dog har jeg helt sikkert fundet mit fremtidige shoppe-mekka: Century 21. En forretning, som i størrelse og sortiment minder om Magasin, men hvor ALLE mærkevarer findes til helt ned til en tiendedel af normalprisen. Calvin Klein undertøj billigere end H&M: Ja tak! Armani-bukser til samme pris som Cheap Monday: Ja tak! Hilfiger-skjorte til en hund: Ja tak! 

Forretningen ligger på Lower Manhattan, lige overfor Ground Zero. Da vi kom ud, var det blevet sent, og Freedom Tower tårnede sig op i mørket. Flot så det ud!

Vinter-forkølelse

Den har ramt samtlige ansatte på konsulatet inden for de sidste par uger. I denne uge blev det min tur med feber og snot til den helt store guldmedalje. Onsdag og torsdag blev derfor tilbragt under dynen, sovende i 18 ud af døgnets 24 timer. Jeg vil spare jer for billeder, det var ikke noget kønt syn!

Black Cat Cafe

100 meter fra hvor jeg bor, ligger den hyggeligste lille café, Black Cat Cafe. Stedet er fyldt med genbrugsmøbler, kaffen er nymalet, og der oser af hygge. Nok findes begrebet "at hygge sig" ikke i det amerikanske sprog, men de har så sandelig forstået konceptet. Har man lyst til en varm kop med vennerne, et lille brætspil eller bare en halv time i cyperspace, så er Black Cat det helt rigtige sted. Som så mange andre steder i NY er varmen helt umulig at styre, så man risikerer at sidde i 25-30 graders varme med sin brændende kaffe, men det gør man på den anden side også hjemme i vores lejlighed. Der svinger temperaturen gladeligt mellem 15 og 32 grader uden, at der er noget vi kan gøre ved det. It is the NY way of living!

Black Cat

I lørdags spiste Cecilie, Sofie og jeg sammen, inden vi alle skulle i byen med praktikanterne fra FN. Menuen kan du se her (min livret!):

Senere på aftenen ændrede det kulinariske niveau sig dog en smule. Du kan selv gætte, hvad der skete mellem de to måltider ;-)

Det var en super hyggelig aften og på trods af de få (?) drinks jeg fik, var jeg i stand til at bevæge mig op til Central Park om søndagen for så at forcere en 9 km runde let joggende. På sin vis fik den milde hovedpine mig til at passe bedre ind sådan en søndag eftermiddag. Jogging er nemlig det, man gør herovre. Tempoet skal endelig ikke blive for højt for de små New Yorkere …

Lige nu sidder jeg på den førnævnte café og nyder en cappuccino efter arbejde. "Som et rigtig storby-menneske," sagde mor, men jeg savner nu lidt en rusketur af den vestjyske vind lige nu. Nok er det koldt og blæsende herovre, men det er slet ikke det samme.

Håber I passer godt på jer selv derhjemme! Det gør jeg i hvert fald herovre.

Ahh... Weekend!

Weekenden har ramt mig, og den var virkelig tiltrængt! Den sidste uge på arbejdet har været enormt spændende, og jeg har fået gang i nogle nye og meget lovende projekter, men hold nu op hvor er det hårdt at starte et nyt sted. Så da fyraften ramte i går kl. 15, hoppede jeg over fredagsbaren for i stedet at komme hjem og handle og ud at løbe. Havde derfor en virkelig lækker fredag aften, som bød på hjemmelavet tartar og afslapning.

Og nu tænker du, "Tartar, det må godt nok være dyrt!". Hertil kan jeg svare, "Ja, men ikke dyrere end alt muligt andet herovre." Fødevarepriserne er på niveau med SuperBrugsen derhjemme + 20% grundet dollarens gode tilstand. Netto's prisleje findes slet ikke herovre, og hvis man ikke kender de rigtige steder, ender man hurtigt med at betale $4 (ca. 26 kr.) for et hoved icebergsalat (det skete for Cecilie i den forgangne uge). Havregryn, som normalt er en billig spise, ligger på et niveau omkring $3,5-4,5 for 500 g, så den klassiske studenterret er 500% dyrere her end derhjemme. Intet under, at jeg d. 7. i måneden allerede har lavet et kæmpe underskud…

I går handlede jeg i New York's absolut lækreste supermarked, Whole Foods. Forestil dig Kvickly's udvalg og kvalitet af madvarer og gang det hele med 5. Det er et vanvittigt sted at handle, for der er virkelig ALT! Men med kvalitet følger pris, så man skal se sig godt for, hvis man ikke vil betale 8 kr. for et æble.

Udvalget af the-kager i Whole Foods. Samme udvalg fandtes for oliven, muffins, udskåret salat og frugt osv. osv.

Hjemmelavet tartar med alt hvad der dertil hører!

Løbeturen var den første af sin slags siden ankomsten. Jeg har desværre glemt min løbesko hjemme og må derfor undvære dem frem til, at mor og far kommer på besøg til påske. Har derfor købt et par midlertidige Adidas-sneaks, som kan agere løbesko et par måneder. De var heldigvis billige, sat ned fra $90 til $40 - det kan vi lide! Løb ude i en fin lille park, East River Park, lige der hvor vi bor. Den var meget stille i går, kun befolket af lidt løbere, men tror der bliver rigtig meget liv til foråret, for der er masser boldbaner og en virkelig flot udsigt over Brooklyn. Mine billeder af udsigten blev desværre meget slørede, så I får nogle andre en anden dag.

East River Park

PS: Vores udlejer Mark har været forbi. Han var mega large omkring aircondition-problematikken og mente mest af alt, at det var hans egen skyld, fordi han ikke havde sagt noget. Ingen ko på isen der!

To rengørings-freaks. En lejlighed.

Føj! Det var det eneste passende ord om lejligheden, da vi overtog den. Den lille toværelses på Rivington Street var, uden sammenligning, den klammeste lejlighed, jeg har overnattet i. Natten mellem lørdag og søndag var derfor noget spændende. Ville små dyr kravle ud i ly af natten, og ville vi vågne op med kløene udslæt? Ingen af delene skete, og det virker til at stedet er skadedyrsfrit. Et ret sjældent tilfælde i denne her by, hvor mange holder kat for at holde mus og rotter væk.

Cecilie overnattede her fra lørdag til i dag (mandag), idet hendes udlejer, en mand på omkring 50, skulle holde Super Bowl party for sine kammerater. Vi var alle inviterede, men takkede pænt nej tak ;-) I stedet blev søndagen tilbragt med at rydde ud i alt det LORT, vores udlejer har fyldt lejligheden med. Stedet var fyldt med souvenirs, "pynte"-genstande, afhuggede dukkeben og en masse andet skrammel. Det hele blev pakket ind i skabene, og vi begav os ud for at handle alt det, vi manglede. Taxaen fra Bed Bath & Beyond blev således proppet med puder, sengetøj, håndklæder, køkkensager, en støvsuger, en gulvmobbe, rengøringsmiddel, osv. En lidt hård omgang, især med udsigten til at resten af dagen skulle bruges på intens rengøring! Heldigvis fik vi timet vores ene rengørings-pause så fint, at vi kunne nå ned at se pauseunderholdningen og lidt af Super Bowl-kampen på en nærliggende restaurant.

Eftersom vi ikke blev helt færdige med rengøring og indkøb i går fortsatte vi her til aften, men nu er det også blevet rigtig godt. Der er et lille billedgalleri nedenfor, hvor du kan se lidt før og efter billeder. Svinesti bliver til prinsesseslot (næsten), når de to rengørings-freaks, Sofie og Louise, går i gang.

Før

Efter

Mit værelse:

Køkken/stue:

Badeværelse:

Og nå jo, så var der jo lige det med den aircondition. Den sad pænt i vinduet ligesom i mange andre NY-lejligheder, men det gør den ikke mere… I en lejlighed med en intens lugt af rengøringsmidler trængte vi til frisk luft. Straks åbner Sofie køkkenvinduet, og ud falder airconditionen. En 15-20 kg tung maskine falder fra tredje sal og smadres på asfalten. Var lykkelig, da vi kunne høre at den ramte jorden og ikke et menneske! Nu mangler vi bare en aircondition, hvilket efter sigende er et must, når sommeren rammer. Vores udlejer kommer heldigvis forbi på onsdag, og så kan vi drøfte det med ham der.