Om hjemve

Taget i betragtning at jeg er et rigtig hjemme-hygge-menneske, så er det ganske utroligt, at jeg endnu ikke har været ramt af hjemve. I dag skete det dog. Årsag: Rasmus (Mygind) var i dag til holdpræsentation med sit hold, Riwal Platform Cycling. Rasmus's største fan, min nevø Asbjørn på 5 år, skulle selvfølgelig derned sammen med farmand. Efter arrangementet skriver jeg med storebror Michael, som kan fortælle, hvad Asbjørn har sagt på vej til præsentationen: "Jeg kommer måske til at græde, når jeg ser Rasmus igen."

Den lille knægt var dog sej og begyndte ikke at græde ved gensynet - det gjorde jeg til gengæld næsten, da jeg hørte om det. Er skønt at vide, at familien derhjemme er så glade for min "Myg", når jeg er så langt væk fra dem alle!

Og måske grunden til at Asbjørn ikke græd var, at han i den grad var dagens midtpunkt. Følger man #riwalplatformcyclingteam på Instagram, har man således i dag kunnet se flere billeder af en lyshåret charmetrold i en lidt for stor Riwal-trøje (som han selvfølgelig fik i fødselsdagsgave af sit store idol). Mon ikke han har fået sit famous moment i denne omgang!

Cykelmagasinet instragrammer ...

… og det samme gør Riwal.

Asbjørn med sit store idol: Onkel Rasmus!

Og nå ja, så var det også dagen, hvor alle praktikanter på konsulatet hjalp til, da 400 Parsons-studerende skulle besøge Finn Juhl-salen til et oplæg om design og bæredygtighed set fra dansk perspektiv. Salen er designet af den danske arkitekt, Finn Juhl, og givet i gave fra Danmark til FN i 1950'erne. Efter mange års omrokering er den netop blevet renoveret og bragt tilbage til Finn Juhl's oprindelige stil, dog med nye input fra danske Kasper Salto og Thomas Sigsgaard. Selvom oplæggene til de studerende var dødkedelige, var det en rigtig god oplevelse at komme ind i salen, som normalt ikke er åben for offentligheden.

Finn Juhl Salen er fyldt.