![]() |
| Lettere krampagtigt forsøg på at tage et billede af gårsdagens træning… Det er svært, når folk bevæger sig! |
Aftenen i går blev tilbragt på en yderst anbefalelsesværdigt bar: Bathtup Gin. Som navnet antyder et sted, som flyder over i lækre drinks med gin, og da gin og tonic er blandt favoritterne, når jeg går i byen, så var det et helt naturligt sted at ende. Var afsted med Rasmus, Cecilie og Line, og det endte hurtigt med at blive en meget selskabelig aften, idet vi slog os sammen med en flok svenske og norske praktikanter, som var veldig bra. Aftenen toppede dog, da Hr. Bredtoft trådte ind af døren sammen med Niels og Jeppe fra FN. Når først den gode Brede lugter GT, så er han på pletten, og det var rigtig hyggeligt at se ham igen - første gang herovre selvom vi begge har været her i over en måned. Til de af jer, som ikke helt er med på, hvem Mathias Bredtoft er, så han den flinke fyr, jeg det sidste års tid har lagt arm med i FinanceLab, når vi som hhv. formand og næstformand ikke har været enige. At vi begge nu er havnet i NY er mere eller mindre tilfældigt, idet Mathias kom ind på Columbia University kort før, at jeg fik praktikstillingen hos konsulatet. Hans udspekulerede flugtplan lykkedes altså ikke helt. Frk. Munck er ikke lige sådan at slippe af med ;-)
Og hey, der er flere gode nyheder i en uge, som dog er var lidt træls, da jeg endnu var nede med flaget (omgangssyge jeg hader dig). Black Cats har åbnet igen! Nu med et endnu bedre menukort og samme gode kaffe. Jeg glæææææder mig til at skulle derned igen!
![]() |
| Juhuuu! |


Ingen kommentarer:
Send en kommentar