Dane in an Apple: Weekend i Lake Placid

I søndags kunne jeg simpelthen ikke holde, hvad jeg havde lovet. Da jeg ramte Rivington Street var der totalt udsolgt, så fik ikke skrevet nærmere om turen til Lake Placid. Den får I derfor nu.

Først og fremmest: Det var FEDT! Hele byen i Lake Placid er som nævnt bygget op i forbindelse med vinter-OL, og området lever i dag stadig af besøgende sportsfolk – om end ikke alle har niveauet til de berømte fem ringe ;-)

Vi tilbragte weekend på det olympiske træningscenter, som er gået all-in på alle de olympiske sportsgrene og ikke kun dem, der tilhører vinterudgaven. Dermed var der alle de faciliteter, man kunne drømme om: Stor lækker hal, vægttræningsfaciliteter, is-bad, sauna osv. Og så var der selvfølgelig en toptunet kantine, der serverede lækker mad hele dagen.

Dejlige damer sponsoreret af Hummel!

Spredt ud over weekenden havde vi fem træningspas, så der blev forbrændt lidt kalorier, og benene var ømme, da turen gik hjem søndag. Men ud over træning bød weekenden også på en masse hygge og socialt samvær! Jeg kender derfor mange flere af mine klubkammerater nu, end jeg gjorde, før vi tog afsted, og jeg glæder mig endnu mere til de nationale mesterskaber i næste uge.

Vores elskede træner, Bini.

Min klubkammerat, Eliad, var god og tog billeder af en af vores mange træninger.

I øvrigt er jeg blevet dybt imponeret over den åbenhed, der er i klubben, som på mange måder også er sigende for New York. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor du kommer fra! Når vi er 50 mennesker samlet omkring vores sportsgren, så er ophav og hudfarve et emne uden relevans. Alle er åbne og ivrige efter at lære hinanden at kende, og de mange forskellige sprog, der tales på kryds og tværs, er blot med til at gøre det hele mere farverigt. I det perspektiv kan man godt blive lidt flov over at komme fra Danmark, hvor det nærmest er obligatorisk at stille spørgsmålet ”Hvor kommer du fra?”, så snart man møder en person med et andet udseende end det skandinaviske. Ikke hermed sagt at ophav er ligegyldigt, men måske der fandtes mere interessante og sigende ting at vide om folk. Sådan er indstillingen i hvert fald i The Worlds Handball Club, hvor det vigtigste er passionen for håndbold og de mennesker, man omgås.

Men på trods af passion for sport og mange lækre træningsfaciliteter, så stod hele weekenden jo ikke i sundhedens tegn. Lørdag aften blev der åbnet for ølhanerne på Lake Placids eneste bar, Roomers. Her blev der danset til den lyse morgen – og jeg erkender blankt, at jeg var en af bannerførerne! Er længe siden, at jeg har hygget mig så godt og haft så slemme tømmermænd søndag morgen. Det er ikke lækkert, når man kl. 9.15 skal være klar til at spille træningskamp. Var meget tæt på at hilse på min morgenmad igen, når Signe løb kontra mod mit hold… Den pige er dælme hurtig!

Find en fejl!

Det var Lake Placid, nu tilbage til nutiden. Dagen i dag har budt på en helt særlig aktivitet på kontoret, nemlig forsegling af den blæser, der sidder i loftet bag Cecilies skrivebord. Arbejdsmiljøet her på kontoret er mildest talt elendigt, da der er alt for koldt! Bygningens administration kan slet ikke finde ud af at styre varmefordelingen mellem de 34 etager, så vi sidder gerne i 19-20 grader, hvilket er pænt koldt, når man er stillesiddende. Særligt slemt har det været for Cille, da hun oveni hatten har aircondition blæsende lige ned i nakken. Det har hun dog ikke længere. Rasmus og jeg kom til undsætning!

Hvor mange Djøf'ere skal der til at stoppe en blæser?

Og mens det er koldt indenfor, har sommeren meldt sig udenfor. Vejrudsigten siger 20-25 grader, men nede på gaden føles det mest af alt som 28-30, hvilket nok skyldes en rigtig varm asfalt og en stigende luftfugtighed. Luftfugtigheden skulle ifølge min kollega, Anders, blive det helt store problem, når vi rigtig rammer sommeren. Vi kommer alle sammen til at gå rundt som springvand af sved. Hvor lækkert!

Jeg nyder dog, at vejret er vendt til det varmere og ser især frem til weekenden, som forhåbentlig kommer til at byde på masser af solbadning!