lørdag den 27. juni 2015

De homoseksuelles fest!

En historisk weekend kan mærkes i New York! Efter en dom fra Højesteret har homoseksuelle i hele USA nu ret til at blive viet - en ret som tidligere kun tilfaldt beboere i 36 ud af de 50 stater. Se dét er en begivenhed, som er værd at fejre - især når det sker samtidig med den årlige pride i New York. Weekenden er således fyldt med fester og events for de homoseksuelle og alle os andre, der gerne vil være med til at markere deres sag. Højdepunktet er den verdenskendte parade ned ad 5th Avenue, som vi selvfølgelig skal ud at se i morgen!

Cille og jeg kunne dog allerede mærke stemning i går, da vi gik ned ad 8th Avenue. Vi sad og spiste aftensmad på The Meatball Shop: Lækre kødboller med pestosauce, salat og naturligvis en icecream sandwich til dessert! 

Man kan mix-and-match'e alt muligt lækkert på The Meatball Shop. Absolut et besøg værd, hvis man en dag rammer New York! 

En byens bedste icecream sandwich!

Ved siden af os sidder to amerikanske mænd, hvoraf den ene er meget interesseret i at høre om Danmark. Som så ofte herovre, snakker vi lidt om dem på dansk (det skal man i øvrigt passe på med, især i turistsæsonen…) og kommer frem til, at de nok er homoseksuelle. Det bærende argument for den påstand var de ens vielsesringe ;-) Det er dog først, da vi forlader restauranten, at det går op for os, at 80% af menneskene omkring os sandsynligvis er homoseksuelle. De er på vej ud eller har allerede fundet et sted at fejre dagens store begivenhed. Vi griner lidt af, at de sandsynligvis også opfatter os som et lesbisk par og finder vores vej ned til metroen efter en lang dag.

Overalt hænger der regnbue-flag fra folks lejligheder, og butikkernes udstillinger stråler  med glæde over de nye regler.

Pga. de mange mennesker på gaden viser billedet her ikke helt det, jeg gerne vil vise. Baren har vist normalt en god overvægt af homoseksuelle gæster, men i fredags var der ikke plads til andre end de homoseksuelle mænd!

Café-skilt - et af mange!

Minions og Pride i en og samme kage. Jeg elsker det!

Fredagen havde nemlig været lang. Vi havde taget dagen fri for at tage i Woodbury outlet-byen og gøre nogle gode kup. Og gode kup, det fik vi! Ret stolte var vi af at have fyldt adskillige poser med lækkert tøj uden at have rundet de 2000 kr. pr. pers. 

Shopping kan gå hen og blive lidt uoverskueligt...

Glade og tilfredse shoppere.

Lige nu sidder vi i lobbyen på ACE Hotel, et nyt sted for mig, men det er absolut ikke sidste gang, at de ser mig her. Stedet er en blanding mellem bibliotek, lounge og bar, og hele eftermiddagen har der været fyldt med folk, som enten drak kaffe eller arbejdede ved deres bærbare. Et perfekt sted at sidde, når jeg skal lave arbejde for uddannelsescenteret derhjemme!

Koncentreret Cille på ACE.

Når intranettet driller, kan man altid tage endnu en selfie ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar