Så gik der endnu en uge!

Tiden går så sindssygt stærkt, at hverken jeg eller bloggen kan følge med. Det er en uge siden jeg sidst har skrevet herinde. Ikke godt!

De sidste 7 dage har budt på en masse gode oplevelser. Har været til antiekstremisme-event i FN, voldædt sushi, drukket øl i solen til den svenske midsommerfest og haft min sidste håndboldtræning (snøft!).

Tirsdagens besøg hos FN havde vi store forventninger til, da vi tog afsted. Google, Facebook og en masse diplomater skulle diskutere, hvordan man bekæmper ekstremisme på nettet. Et hot emne! Desværre var tiden for kort, og diskussionen blev aldrig rigtig dyb. Et svagt krads i overfladen, og jeg fik fornemmelsen af, at paneldiskussionen mest var et alibi for den efterfølgende networking. Selvfølgelig fint nok, da det ofte er der, der skabes værdi, men da hverken Cille eller jeg har de store planer om aktivt at bekæmpe radikale på nettet, fik vi altså ikke så meget ud af den aften.

Hvilken FN'er er det, som elsker at rende i vådt jakkesæt? Man kunne da godt lige have bygget et lille halvtag mellem sikkerhedstjekket og hovedbygningen...

Hashtags hører til, når man bekæmper ekstremismen på nettet.

Cille som en ægte diplomat!

Særligt anerledes var det dog onsdag. Her fik vi virkelig noget for pengene! All you can eat sushi for $30. Det hele var super lækkert og i rå mængder, da vi selv kunne bestille, hvilke stykker vi ville have via den iPad, vi havde fået udleveret. Super smart!

Og ja, det var kun første servering...

Torsdag var valgaften. Vi sad sammen med FN’erne på 18. etage og så resultaterne rulle ind. Her skal det lige siges, at en valgfest kun bestående af diplomater, den bliver aldrig rigtig vild – de er jo trods alt ret diplomatiske ;-)

Så er der fest...

Droppede valgfesten til fordel for noget mere fornuftigt: Træning! Den store begejstring skyldes  derfor ikke valgresultatet, men en betydelig fremgang i min træningsfrekvens.

Fredag var til gengæld politisk ukorrekt, da vi brød alle regler om ikke at drikke alkohol i offentligheden og slæbte en kasse øl ned i Battery Park. Det samme gjorde i øvrigt alle svenskere i byen. Små 10-12.000 mennesker i en park med plads til 6.000, dét var hyggeligt, og den svenske midsommertradition glemmer jeg ikke lige foreløbig. Vi skal virkelig have gjort noget ved Sankt Hans derhjemme!

Ved ikke, hvad den statue forestiller, men jeg ved godt, hvad den ligner...

Dagen udemærkede sig i øvrigt også ved, at min kollega, Søren, der ligesom jeg er praktikant ved IDK, var på besøg i New York. Han arbejder i vores afdeling i Silicon Valley men havde et par dages ferie sammen med sin svenske kæreste, Emma, her i byen. Super hyggeligt at møde dem begge! Har kun mødt Søren ”online” på vores videokald, så det var fedt at tilbringe fredagen sammen i solen og med en øl i hånden!

Udsigten fra Battery Park, da solen gik ned.

Super hyggelig gade i Downtown, hvor vi spiste og drak en øl. Ren oktoberfest-stemning!

Sorgen stak i hjertet lørdag, da jeg havde min sidste træning med håndboldholdet. Havde selvfølgelig medbragt afskeds-øl, så vi kunne få lidt at køle os på i den 30 grader varme hal mellem fodboldkampen og basketkampen. For håndbold det spiller vi ikke her i slutningen af sæsonen! ;-)

Efter træning hoppede vi på stambaren Mercury og fik en burger og en øl. Eller dvs. Stefan og jeg endte med en del af sidstnævnte. Vi var de eneste i festhumør, så vi blev så længe, at ingen af os helt husker, hvornår vi tog hjem. Det var vist efter et par kander øl…

Stefan og jeg i hopla!

Søndag var derfor en dag med massive tømmermænd. Jeg havde dog aftalt med Søren og Emma, at jeg tog med dem i baptistkirke i Harlem. Håbet om et stort gospelkor blev desværre ikke helt mødt, men det var en syret oplevelse med masser af ”Halleluja” og ”Amen” – og en ældre dame, som løb i rundkreds under en af bønnerne. Der var også en decideret gammel dame, som knap nok kunne gå, men hold nu op, hvor kunne hun synge! Hun må næsten have haft en fortid som sangerinde, for god det var hun. Prædikerne (og ja, der var flere i løbet af de 2 timer, vi var der…) handlede primært om massakren i South Carolina, tilgivelse og om at ”be a man”. Det var nemlig fars dag i søndags, så mændene fik lige en kærlig opsang ;-) Og ja, så sang vi også ”Happy Birthday” for en ung knægt, som havde fødselsdag.

Alle tømmermænd kan kureres med is. Den hvide is her er med olivenolie-smag og den var overraskende god!

Efter en søndag i næstekærlighedens navn blev jeg slemt ked af det mandag morgen på vej til arbejde. Jeg går stort set altid på 2nd Avenue – hele vejen fra Houston og op til 47th Street. I sidste uge begyndte jeg at lægge mærke til noget mystisk mellem 12th og 13th Street. Op ad et træ sidder der nemlig hver dag en tigger, men underlige er, at det ikke er den samme tigger. Hver dag i sidste uge sad der en ny på præcis samme sted med præcis samme tæpper. Rigtig uhyggeligt blev det i torsdags, da jeg overværede en midaldrende asiatisk mand guide en usselt udseende pige til rette på tæpperne. Jeg så det på lang afstand og var lidt i tvivl om, hvorvidt det virkelig var det, jeg troede det var. Jeg blev dog ret sikker i min sag, da han efterfølgende gik ind i den nærliggende kiosk og hentede et papskilt og gav det til hende… 

På min faste gangrute foregår der noget, som ligner organiseret tiggeri. Det gør ondt helt indeni at blive konfronteret med det, og jeg håber og beder til, at der ikke ligger et netværk af menneskehandel bag det, selvom det nok ikke er usandsynligt.

Her sidder de. Billedet er fra mandag, og det er anden gang, at jeg ser denne fyr sidde der.

Morgenturen i dag var mere opløftende. Godt nok sad der igen en tigger mellem 12th og 13th, men allerede inden jeg nåede derop, blev jeg i godt humør. Den lokale high school på Rivington Street have nemlig dimission i dag, så der var fyldt med glade unge i lange kåber og med en ”tænkehat” på hovedet! Et samfund består jo både af sort og hvidt, så det var skønt at se, at fremtiden ikke er helt håbløs for alle.

Glade piger klar til at modtage deres eksamensbevis!