mandag den 8. juni 2015

Governors Ball

Engang hed det Roskilde, sidste år hed det Northside, og i år hed det GovBall! Når jeg nu ikke er hjemme til de danske festivaller, måtte jeg jo prøve The NY Style. Og hvor fedt er det ikke lige, at tage på festival midt i New York? Temmelig fedt!

Nok har jeg ikke den store musikkendskab. Faktisk er min viden ikke-eksisterende. Jeg er blot en mainstream P3-lytter, som kan synge med på de fleste numre uden at ane navnet på hverken kunstner eller nummer. Men det forhindrer mig ikke i at være super glad for at blive introduceret for noget nyt. For hvem ved, måske jeg møder mit nye yndlingsband (The Floor Is Made Of Lava er dog endnu ikke blevet udskiftet…) Derfor var det fedt, at Line fik overtalt Rasmus og mig til at købe en lørdagsbillet til festivallen. Endnu bedre blev det, da hun pludselig stod med to 3-dags billetter og forærede mig den ene.

Festivalklar ved indgangen!
Stilmæssigt ligger Governors Ball meget inden for min (brede) musiksmag med en god håndfuld rock blandet med indie og elektronisk - og til sidst krydret med en knivspids pop. Desværre var størstedelen af publikum rimelig langt fra den blanding, idet lang de fleste var high school piger i alt for lidt tøj, som nok burde været gået til Beyonce-koncert i stedet. Deres dresscode var klar: Hotpants-ligende shorts, bar-mave-top, blomsterkrans i håret samt guld-tatoveringer af samme type, som man engang fik i tyggegummipakkerne. Tilsæt denne kombination det obligatoriske islæt af blonder og frynser. Det var lidt af et show! I en alder af 23 år følte jeg mig som verdens ældste dame, som tydeligvis havde glemt sin udklædning.

Lille ven, når du tager hvide shorts på, skal du altså virkelig holde øje med, hvor du sætter dig...

For de musikkyndige kan jeg fortælle, at vi bl.a. fik hørt Florence + The Machine, Conor Oberst, deadmau5, Tame Impala, The War On Drugs - og så selvfølgelig Drake. Det skal siges, at alle de kære Roskilde Festival gængere ikke er gået glip af noget ved sidstnævnte, de gange han har aflyst. Det var den største skuffelse. Han spillede max 60 sekunder af et nummer, før det pludselig stoppede med lyden af en kæmpe eksplosion. Herefter skulle han snakke en del masse (den selvophøjende nar…) inden næste nummer kom på. Til gengæld var Conor Oberst en kæmpe succes, ligesom The War On Drugs nu er på min playliste. Den fedste fest fik jeg dog til deadmau5, som lavede et brag lørdag aften - da altså lyden og lyset endelig virkede… Den første halve time af koncerten fik med at 10 teknikere rendte rundt på scenen i panik, da både lys og lyd pludselig forsvandt. Virkelig amatør-agtigt! Har aldrig oplevet noget lignende. Og det var desværre anden gang på samme dag, at den var gal med teknikken. Problemer med alt for meget bas og slet ingen vokal havde om eftermiddagen ødelagt en koncert med Future Islands, som ellers gav den vildt meget gas på scenen! Kunne have været festivallens bedste koncertoplevelse, men blev i stedet en stor skuffelse, da vi ikke kunne høre forsangeren, Samuel Herring, på trods af, at vi stod ret tæt på scenen. Ærgerligt, for han var ellers sej!

SÅ virker teknikken! deadmau5!!

To kunstere, som manglede på vores skema, var MØ og Lana Del Ray. Førstnævnte nåede vi ikke om fredagen, fordi logistikken til/fra og inde på festivalpladsen var elendig. Det tog næsten 3 timer at komme fra arbejdet og ind på pladsen, hvilket lige var en time for meget i forhold til MØ's koncert. Sindssygt ærgerligt, eftersom hendes koncert sidste år på Northside står som et fantastisk koncert-minde for mig. Hendes koncert på GovBall har også fået rigtig mange gode anmeldelser herovre, så er en lille smule bitter. Det med logistikken var i øvrigt et gennemgående problem. Folkene bar GovBall skulle virkelig tage en studietur på Roskilde Festivallen hurtigst muligt, så de kan lære lidt om, hvordan man flytter mennesker og sender ordentlig lyd ud til publikum.
Lana Del Ray var er mere bevidst fravalg, da hun først spillede 21.15 søndag aften. Når man har været i byen til kl. 4.00 og kun sovet 4-5 timer, er det smart at komme tidligt i seng, inden man skal møde på arbejde mandag morgen ;-)

En rolig søndag i solen (samt 1 stk. burger+pommer & en bjerg amerikanske pandekager) var lige hvad tømmermændene trængte til!

Alt i alt var det en god festival, men absolut ikke pengene værd, hvis man var en af dem, som havde kastet 1900 kr. efter en 3-dags billet. Især ikke taget i betragtning, at man skulle lægge yderligere 70 kr. per dåseøl og cirka det samme for verdens mindste sandwich. Men vi havde en fest, især fordi selskabet var så godt! Det var vildt hyggeligt, at have tre dage sammen med Line, og det blev kun hyggeligere, da hendes to venner, Søren og Charlotte, samt Rasmus joinede os lørdag. Lørdag aften fandt vi yderligere selskab ved David fra det svenske konsulat og hans amerikanske veninde Rachel, så vi til sidst var en lille gruppe, der var klar på at slå sig løs!

Rasmus kaster håndtegn på en lørdag, inden der blev sort af mennesker.

Hvor, hvor, hvor er David? Kigger efter ham PÅ SKULDRENE AF RASMUS! Fæææst!

Vi nyder solen <3 Line i midten og Rasmus til højre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar