Men selvom man skal hjem til et spændende og udfordrende job, kan man godt blive lidt rørt over at skulle forlade sit nuværende - især når det er "verdens bedste job", som Jon siger. Vi fejrede ham derfor på behørig vis med afskedsfrokost på Smith & Wollensky og en rigtig fin videohilsen, som Rebecca havde sat sammen.
![]() |
| Klar til Jons yndlingsret: Burger! Fra højre er det Jannik, Jon og Jens. Ditte tager billedet, og Rebecca sidder desværre fanget i en lufthavn på vej hjem fra Danmark. |
Søndag var jo som nævnt dagen for den store pride parade, og Cille og jeg var selvfølgelig nede at se den. Det var lidt ligesom den kinesiske nytårsparade med en del store virksomheder, der gerne ville reklamere. Efter en times tid orkede vi ikke mere og gik derfor ned og fik en kop kaffe i stedet. Da vi skiltes i West Village, havde jeg en idé om, at jeg ville gå hjem - men det viste sig at være et naivt håb. Paraden var stadig i gang - 5 timer efter den var startet - og der havde samlet sig enormt mange mennesker. På et tidspunkt så mange at den lille klaustrofob inden i mig var ved at gå i panik. Det blev heldigvis afværget med et opkald til Rasmus på FaceTime, og jeg kom hjem efter at have taget en god lang omvej.
![]() |
| Kaffepause! |




Ingen kommentarer:
Send en kommentar