Der er kun 11 dage og 12 timer til jeg lander i Kastrup, og jeg bruger lige nu mine sidste feriedage i New York. Her er så varmt, at asfalten nogle steder føles helt klistret. Mine to fridage her i starten af ugen bliver derfor primært brugt indendøre eller i skyggen, hvilket nok også er fint, eftersom jeg har en lille praktikopgave, der skal færdiggøres.
Og i takt med at jeg nærmer mig returen til DK, forlader flere og flere af mine nye venner også byen. I tirsdags blev det Signes tur. Hun har ligesom jeg været i praktik herovre, men har været så heldig (læs: mega sej) at få job ved konsulatet fra 1. september, så hun er kun taget på sommerferie derhjemme. Inden hun rejste, holdt Nadia en lille afskedsmiddag, som selvfølgelig var hammer-hyggelig!
 |
| Hos Nadia spiser man sundt (lige indtil Marks kæmpe skål med chokolade kommer på bordet…). Mark var en særdeles flink fyr, som Nadia gav husly nogle dage. Hun kendte ham ikke på forhånd, men sådan er Nadia: Gavmild og altid klar på at møde nye mennesker! |
Lørdag var der endnu en ny ven, som forlod byen, da David fra det svenske konsulat vendte snuden mod Sverige. Han skulle selvfølgelig også sendes afsted med manér, så fredagen bød på en god middag og lidt øl ude i byen. Jeg skulle dog ikke for sent hjemad, da Nadia havde inviteret mig med til sammenskuds-brunch hos en af sine venner. Lørdag var jeg derfor frisk og klar kl. 9 og havde dermed masser af tid til at forberede mit bidrag til måltidet: Bananpandekager! Det er jo en af de mange gode ting, der er kommet ud af mit bekendtskab med Myggen, og jeg er efterhånden ret habil i diciplinen ;-)
 |
| Jeg ved ikke, hvad baren hed, men fed var den! I enden bag en bardisk stod disse gutter og gav den max gas! |
 |
| Er man i nød, må man improvisere… Skotøjsæsker kan bruges til meget! |
 |
| En god blanding af glade danskere og spaniere! |
 |
| Nadias kammerat Julio kendt en god bar, og jeg var glad! |
Og netop som jeg troede, at søndag ville gå hen og blive lidt kedelig, så blev Cille, Rasmus og jeg enige om at lave mad sammen. Rasmus bor lige nu i vores kollega Megans lejlighed ude på Rosevelt Island. Det blev derfor til sommermad på tagterassen med udsigt til Manhattans skyline - den præcis samme udsigt, vi havde om lørdagen, idet Nadias ven bor i opgangen lige ved siden af Megan.
 |
| Rasmus og Cille i solen på en rigtig hyggelig aften. |
Skyder god energi ud til alle jer, der følger med herinde med et billede fra dagens træning! Holder dampen oppe selvom slutningen på et fantastisk halvår nærmer sig!
 |
| Træn med et smil :-D |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar