Nyt kontor

I løbet af de sidste 6 måneder med titlen som Assistant Investment Officer, er det som om, at mine kolleger ikke helt har opdaget mit store potentiale. Jojo, de har vel nok anerkendt, at jeg er dygtig, men det er ikke gået op for dem, at jeg er rigtig dygtig. Ja, faktisk næsten så dygtig, at det er mig, der burde være direktør i foretagendet. Det er jo ikke for sjov, at mine forældre har kaldt mig "chefen", siden mit 2. år i denne verden. Derfor har jeg selv taget affære! Så nu bor jeg på det rette kontor med den rette titel på døren…

Der står "Deputy Director" på dørskiltet til mit kontor, når jeg møder på arbejde ;-)

Jon er ude, nu er der nye boller på suppen!
(Og ja, alle foreningsaktive økonomer har før set mit forsøg på at se skræmmende ud… ikke min stærke side. Det skræmmer hverken mine kolleger i IDK eller de idi*ter, der sætter beskidte tallerkner i køkkenet på foreningsgangen hjemme på uni.)

… måske jeg ikke helt har de beføjelser, som ejeren af det kontor, men om ikke andet så er det skønt, at jeg kan gå ind, hvor der er lidt ro. Det der med et åbent kontormiljø, det bliver bare aldrig mig!

Min næstsidste uge i NY har været stille og rolig. Der er ikke så meget jeg skal nå, så jeg nyder bare at tulle lidt alene rundt i byen. Torsdag fik jeg dog selskab af Stefan fra The World's Handball Club, som kom ind fra Jersey for at sige på gensyn. Vi havde en super hyggelig aften med en lang (alt for lang efter Stefans mening…) gåtur og et besøg på The Meatball Shop. Nu har jeg sørget for endnu en fan til den famøse kødbolle-restaurant ;-)

Min unge tyske ven, Stefan!

I dag har jeg været på Orchard Beach med Nadia. Ida, som var med til brunch i sidste weekend, tog også med sammen med sin veninde Anne. Vi chillede i solen, kiggede på mennesker og nød latino-stemningen, som i den grad kendetegner stranden. Da folk rundt om os efterhånden skiftede fra at være børnefamilier til at være halvfulde unge drenge, smuttede vi hjemad. Nadia og jeg cyklede til Nadias lejlighed i Bronx, hvor vi fik en cola zero, snacks og lidt mere snak. Mega hyggeligt! #EjHvorLækkerAsiat

Se dét er en lækker lørdag!

På vej hjem. Kun lidt solbrændt og med de rødeste øjne længe.

PS: Det er jo lørdag, så mine yndlingsmusikanter underholdte på mit subway-stop, Delancey/Essex. De havde virkelig steppet op i dag med den fedeste korsang, så de fik lidt ekstra i indsamlingsbøssen. Har efterhånden smidt en del små, krøllede 1 dollar sedler efter dem. Men det har de også fortjent, når de hver gang sikrer mig et godt lørdags-humør! :-)