tirsdag den 14. juli 2015

Lillebror og Canada

Som det så ofte er tilfældet, når der er langt mellem indlæggene her på bloggen, så er det fordi, der er sket en masse ting. Der har slet ikke været tid til at berette, så her kommer det hele i ét stort foto-bjerg!

Som fortalt har Anders været på besøg, og det har været den bedste uge! Vi har hygget os og taget tingene, som de er kommet. Vi har gået mindst et halvmaraton hver dag, så lillebror har set alle mine yndlingssteder - og besøgt nogle af de turistattraktioner, vi ikke fik med, da vi var her i 2013. Forventningerne var især høje til Naturhistorisk Museum, men der blev vi slemt skuffede! Der var godt nok en masse dinosaurere, men formidlingen af viden foregår på samme måde som i 1960'erne: Noget i en montre med et lille slidt skilt nede foran. Gaaab, hvor kedeligt! Det blev heller ikke bedre af, at det fleste udstillinger var med en masse dårlige plastikdyr. Det' en ommer!

Men ser man bort fra de 2 spildte timer der, så havde vi en fed uge. Tankerne fløj straks tilbage til vores interrail i 2012, og vi grint over alle de sjove oplevelser, vi fik dengang. Jeg elsker min lillebror og glæder mig efterhånden helt vildt til at komme hjem til ham og alle jer andre!

Selfie foran NYSE beklædt i Stars and Stribes!

Lillebror er allerede træt af storesøsters selfies. Derfor: Photobomb!

Amateur Night på Apollo Theater i Harlem, det kan anbefales! En masse "talenter" stiller sig op på scenen for at modtage publikums dom. Bliver der buet, bliver du smidt af scenen af en stepdansende udsmider, men modtager du bifald, kan det blive starten på en lang og stor karriere. Der blev det bl.a. for Jimi Hendrix, James Brown og mange andre store musikere.

De grønne trøjer skabte en fest allerede under opvarmningsshowet. Hold nu op, der blev shaket booty!

Brunch på the Butcher's Daugther. Et sted jeg længe har kigget på men aldrig gået ind på - og DET var en fejl. Så lækkert sted!

Fyren bag disked kan lave det søde, det salte og alle former for juices.

Anders fik besøgt Rasmus's yndlingssted i NY: Dough!

… og Wafles & Dinges. Det er jo ferie.

Søskende i regnskoven… eller bare i Central Park.

Og nå lillebror så rejser hjem til Danmark, så skulle man tro, at jeg ville blive lidt træt og deprimeret. Men dét gjorde jeg ikke. Fredag til middagstid hoppede jeg nemlig i en bil sammen med Signe, Nadia og Marianna og satte kursen med Montreal. Lørdagen bød nemlig på Sandball tunering! Sandball er en fortolkning af strandhåndbold, hvor man ikke må have fysisk kontakt (øv!), men til gengæld kan lave en hel masse tricks, der giver 2 og 3 point. Ryan, som er målmand på herrernes førstehold, kommer fra Montreal, så vi boede i hans forældres hus, da de ikke bruger det lige nu. Det var derfor ren luksus for os piger at ankomme sent fredag aften efter 7 timers køretur, da drengene stod klar med grillmad og kolde øl!
Selve turneringen om lørdagen var rigtig hyggelig. Det var sindssygt hårdt at løbe i sandet, så det var godt, at vi var 10 spillere, selvom der kun er 4 mand på banen ad gangen - så var der nemlig også overskud til en omgang bubble-fodbold!
Jeg kan mærke, at jeg virkelig kommer til at savne det fællesskab, som er på holdet. De mennesker er bare elskværdige! Turen til Montreal var min sidste med dem, men forhåbentlig kun i denne omgang. Måske der er mulighed for, at jeg kan snige mig med til Lake Placid og Nationals næste år ;-)

Så' der drømt roadtrip!

Weekendens damer: Signe, mig, Nadia og Marianna.

Første kamp er vundet, og vi er klar til morgenmanden!

Bini-man. Vores dejlige træner - og i weekenden også målmand!


Holdet, som i øvrigt (som sædvanlig) vandt det hele, bestod af (øverst fra venstre): Ryan, Bini, Stefan, Marianna, Signe, Oliver, Nadia, Vlad, Djordje og mig.
Efter en støvet dag under den bagende sol, skal vi da have kolde øl i poolen!

Djordje har styr på grillen.

Djordje har ikke helt styr på grillen.


Bubble-fodbold! Her kan man bare smadre ind i hinanden, uden at der sker noget. Der er lige så sjovt, som det ser ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar